Der er mange forskelligartede udtryk at kigge på, når der bliver vist rundt på kunst-centret. Her er det Niels Ramhøjs Vila VI- et oliemaleri på birkefiner.

Ansigter fortæller

SILKEBORG Siden foråret har gæster kunne nyde de mange forskellige ansigstudtryk, som 15 danske og udenlandske kunstnere udstiller på Kunstcentret Silkeborg Bad, men på lørdag den 5. august er der mulighed for at få en gratis guide med rundt.

Omviseren vil fortælle om kunstnernes værker og om udstillingens tema generelt.

Udstillingen forsøger at vise, at vores ansigter er membranen mellem det enkelte menneske og alle de andre. Derfor synes billedkunstnere ofte, at det er uhyre interessant at undersøge ansigter, da kunstnere ofte stræber efter at forstå mennesket og eksistensen bedre.

I den aktuelle udstilling på Kunstcentret Silkeborg Bad kan publikum udforske og reflektere over forholdet mellem ansigt og identitet.