. Eagle Tower, Caernarfon, Wales.

Sommerstreger fra Wales

Tekst og illustration: Jørgen Michaelsen 

Vi har været her før. Men først nu var vi inden for murene i den gigantiske middelalderborg Caernarfon Castle, Wales.

I årene 1277 – 83 erobrede den engelske konge Edward den Første det genstridige Wales. For at manifestere sin magt rejste han en række borge, hvoraf fæstningen i Caernarfon er den mægtigste og mest imponerende. Den er placeret et strategisk vigtigt sted ved Caernarfon Bay, og opførelsen startede i 1283.

Eagle Tower i det sydvestlige hjørne af det enorme borgkompleks er det største tårn, og det blev indrettet til beboelse for Edward den Første og hans dronning Eleanor af Castile. I tårnet fødes 1284 deres søn Edward den Anden, som bliver den første Prince of Wales. Det fortælles, at kong Edward som en gestus over for de besejrede walisere lovede, at titlen »Prince of Wales« skulle gives til en person, der ikke kunne et ord engelsk. Den engelske konge holdt ord ved at udnævne sin spæde søn til walisernes prins.

Titel gået i arv
Titlen »Prince of Wales« er siden traditionelt gået i arv til de engelske konger/tronfølgere. Den 1. juli 1969 udnævntes i tårnet Prins Charles til Prince of Wales, hvilket var til stor fortrydelse for mange walisere. Caernarfon by er hovedsæde for walisisk nationalisme, og hovedparten af indbyggerne taler da også walisisk. Landsdelen har selvstyre, og vejskilte og informationer er skrevet på både walisisk og engelsk. Pubben »The Anglesey« ligger ved vandet umiddelbart ved fæstningen og lokker med stemning og et levende folkeliv. I sommertiden er det her, det foregår. Efter besøget i borgen er vi heldige at finde plads ved et bord udenfor. Et perfekt sted til et glas og en skitse. Motivet ligger lige for og byder sig til. Det imposante Eagle Tower.

Jeg arbejder mig ned i venstre side. Fra dragebanneret øverst oppe på toppen af et af de små udkigstårne. Efter at have disponeret motivet i hovedet tager tegningen form, godt hjulpet på vej af det fascinerende bygningsværk, folkelivet omkring mig og folkesangeren, der et par meter fra os sidder og underholder på gælisk.

Levende og let
Når en tegning bliver til »on location«, bliver stregen anderledes levende og let. Under processen påvirkes arbejdet med pennen ubevidst af omgivelsernes lyde, dufte og billedmæssige indtryk, så tegneren efter færdiggørelsen kan fremkalde det hele i erindringen. Som det interesserede ægtepar ved siden af os, den glade feriestemning og den unge dame, der sad og græd.

På vej tilbage fra Edinburgh tilbragte vi to dage i den gamle vikingeby York. Vi havde glædet os til gensynet, idet vi i efteråret 1989 havde tilbragt en uge i byen. Birte var på studietur med sit universitetshold, mens jeg som »det tynde øl« hver formiddag gik rundt og tegnede.

Efter middagen om aftenen på vores hotel uden for bymuren, var det et must at finde og genopleve The Shambles. Den gamle slagter-gade var nem at finde. En mærkelig og underlig fornemmelse at stå her igen og konstatere, at gaden lignede sig selv. Det var også let at finde det sted, hvor jeg stod for 28 år siden og tegnede. Jeg kunne endda også genkende flere af de butiksskilte, jeg da havde gengivet. Om eftermiddagen den følgende dag ville der være tid til at tegne en ny skitse. Men nu ville jeg tegne i den modsatte retning, så hele gaden ville være gengivet. Det er vist ikke nødvendigt at fortælle, at jeg den følgende nat sov ekstra godt. Jeg havde jo genset mit gamle motiv, og næste dag ville jeg have en mission.

Imponerende katadral
Efter at have varmet op med en skitse inde i den imponerende gotiske katedral The Minster stillede jeg mig op midt i den gamle middelalder-gågade og gjorde klar. Jeg lagde mig fast på et udsnit og startede med en tagryg oppe til venstre. Efter de indledende streger fornemmede jeg, at jeg var på rette spor. Det fik mig til at slappe af, så jeg under processen også havde overskud til at udveksle bemærkninger med forbipasserende, der kommenterede mit arbejde.

The Shambles er den ældste gade i York med 900 år på bagen, og det påstås, at den er Europas bedst bevarede middelaldergade. De mange maleriske bygninger af bindingsværk er vinde og skæve, og de øverste etager rager så langt ud over gaden, at de går tæt på huset overfor. Nogle af bygningerne kan føres tilbage til 1300-tallet. Gaden har navn efter kødhylderne, som det udstillede kød blev lagt frem på foran butikkerne. I 1872 rummede gaden 25 slagterbutikker. Nu er der i The Shambles ikke flere. Men nogle af kødkrogene og hylderne kan stadig ses.

Da vi forlader vidunderlige Shambles, som er et kulturhistorisk klenodie, har vi kunnet fornemme den gamle atmosfære i slagternes gade. Under armen medbringer jeg fra stedet en frisk sommerstemning. En skitsetegning, der sammen med en 28 år gammel makker derhjemme kan fuldende oplevelsen af at have været i York.