Gys med djævledukken Annabelle i Bio Silkeborg. Foto: Filmcompagniet

Dukke-gys

FILM Den besatte dukke er tilbage, når Bio Silkeborg torsdag har danmarkspremiere på gyseren »Annabelle 2- Skabelsen«.

Flere år efter deres lille datters tragiske død, inviterer en dukkemager og hans kone en nonne og hendes små piger fra et nærliggende børnehjem til at bo i deres hjem.

Men der går ikke mange øjeblikke før dukkemagerens smukkeste, men djævelsk besatte skabning, Annabelle, begynder sin blodige leg med alle, der kommer i vejen for hende.