Paul Harrison med band spiller på Torvet på lørdag.

Hot britisk torvejazz

MUSIK En ægte repræsentant for den hotte, britiske jazz, Paul Harrison med band, leverer musikken ved lørdagens torvejazz på Torvet. Den engelske kapelmester og jazz-klarinettist har med overbevisende succes markeret, at høj kvalitet er hans varemærke, og han har i en lang årrække været et af de mest efterspurgte navne.

Han og hans band regnes for nogle af de allerbedste i genren, så der er noget at glæde sig til på lørdag.