Vandkuranstaltens historie

KUNST Lørdag er der omvisning på Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor publikum kan gå et indblik i historien om Silkeborg Vandkuranstalt.

Kuranstalten åbnede i 1883 og blev begyndelsen på Silkeborg som kurby. Stedet virkede som kurbad i 100 år, kun afbrudt under Anden Verdenskrig, hvor besættelsesmagten havde hovedkvarter på Silkeborg Bad. På omvisningen hører man om, hvordan det hele fungerede og hvordan det var at være gæst på kurbadet, om badene.

Da man valgte at anlægge et kurbad ved Ørnsø, var det først og fremmest på grund af Arnakkekilden. Desuden var beliggenheden tæt ved skov og sø vigtig, fordi det gav mulighed for at komme ud i den friske luft, det var en vigtig del af kuren.

De kursøgende brugte meget tid i parken ved bl.a. at spille tennis, kroket og lave friluftsgymnastik, og blev sendt ud på de såkaldte terrænkure i skoven, altså gåture.