Foto: Jakob Stigsen Andersen

Yngre mand brændte madrasser af

CHRISTIANSHØJ Via 112 slog forbipasserende bilister på A13 onsdag klokken 14.45 alarm, da de kørte forbi det, de troede var en gårdbrand på Vester Christianshøjvej 3 i Christianshøj.

Politiet og brandvæsenet rykkede ud til den nedlagte ejendom i Christianshøj.

Brandfolkene fra Kjellerup og indsatsleder Allan Riisberg konstaterede, at der ikke var brand i huset.

I stedet havde en 24-årig beboer lavet et bål udenfor, som gav høje flammer. På bålet blev der brændt forskelligt affald af, blandt andet springmadrasser.

Politiet sigtede manden for overtrædelse af affaldsbekendtgørelsen, og det gav en bøde.