Bil påkørt under u-vending

SILKEBORG I forbindelse med en u-vending stødte to biler fredag ved 10.30-tiden sammen.

En 57-årig mand fra Silkeborg kørte ad Vestre Ringvej i vestlig retning. Ud for Vestre Ringvej 53 foretog han en u-vending uden at orientere sig godt nok.

Det medførte, at en bagvedkørende bil, ført af en 55-årig mand, kørte ind i bilen.

Der skete betydelige materielle skader på bilerne, men bilisterne slap med knubs og forskrækkelsen, oplyser politiet.