Udsigt til våd Regatta-start

SILKEBORG Tirsdag begynder Silkeborg Ildfestregatta, men desværre har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udsendt varsel om både skybrud og torden.

Meldingen gælder hele Jylland, og ifølge DMI er der risiko for vådt vejr fra ved 17-tiden tirsdag eftermiddag indtil først på natten.

- DMI forventer mellem 15 og 25 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden, lyder varslet.

Tirsdag er blandt andet det første fyrværkeri samt ballonflyvning på Regatta-programmet.