Foto: Jakob Stigsen Andersen

100 kunstnere på én udstilling

KUNST Lørdag åbner præsentationsudstillingen til årets store kunst-event, Åbne Atelierdøre.

Udstillingen har efter lukningen af Kulturspinderiet haft en lidt omstrejferende tilværelse, og i år bliver den for første gang vist i foyeren til Jysk Musikteater, hvor den kan ses til 27. august. Tegneren Jørgen Michaelsen holder talen ved åbningen.

På udstillingen er samtlige de 100 kunstnere, som i år deltager i Åbne Atelierdøre, repræsenteret. Åbne Atelierdøre finder sted i weekenden 26. og 27. august, hvor kunstnere i Silkeborg og opland åbner deres værksteder og atelier for publikum.