På trods af, at årets regatta har været det største nogensinde, har ildfesten været fredelig. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Politiet: Særdeles fredelig Regatta

Brian Holst 

Der har kun været én voldssag og ingen alvorligt tilskadekomne i Regattaen

SILKEBORG Selvom der har været mange, mange tusinde mennesker i byen i Regatta-dagene, så har gæsterne formået at opføre sig ordentligt.

- Vi må sige, at der har været forbløffende få sager i forhold til, hvor stort arrangementet har været. Det er meget flot, siger Flemming Just fra politiet i Silkeborg.

Der har været en enkelt voldssag, men ellers er det småepisoder som eksempelvis gadetissere, politiet skulle tage sig af.

Fredag aften blev fire unge mænd sigtet for at have nakotika på sig. De blev visiteret i området ved havnen. Fredag aften var der desuden et par personer, der fik bøder for at ville i slagsmål med hinanden. Og klokken 05.15 var det en 27-årig mand fra Randers, der fik en bøde for at skubbe en kvinde i ansigtet.

Lørdag aften blev fem personer mellem 20 og 30 år sigtet for at have joints og hash på sig. De blev visiteret i tivoliet. De fem personer har fået bøder.