Live Bleeding Fingers er tilbage på Admiralen fredag eftermiddag.

Blødende blues på Admiralen

MUSIK Fredag eftermiddag spiller bluesbandet Live Bleeding Fingers på Admiralen i Søndergade.

Medlemmerne af orkesteret er rutinerede musikere, der alle brænder for rootsmusikken, og i dette orkester har de fundet et specielt udtryk, som gør bandet unikt.

Kombinationen af bluesstandards, blandet med egne numre samt et par enkelte afstikkere til country- genren, der får en rå kant og masser af nerve, er det udtryk, bandet søger at nå.

Orkestret består af Eddi Jarl, Hans Christian Bugge, Joakim Øster og Rasmus Stenholm.