Åbning af Åbne Atelierdøre på Skoletorvet i Silkeborg.

Weekend i kunstens tegn

Montmartre-marked på Skoletorvet som optakt til en weekend med masser af åbne atelierdøre

KUNST I den kommende weekend inviterer 100 kunstnere i Silkeborg og opland indenfor, så man får mulighed for at se deres kunst, og hvordan de enkelte kunstnere arbejder med deres værker. Det sker i forbindelse med Åbne Atelierdøre, som denne gang bliver afviklet for 24. år i træk.

Traditionen tro bliver der varmet op til weekendens Åbne Atelierdøre fredag eftermiddag med pariser-stemning i Silkeborg, og det sker igen i år på Skoletorvet.

I år holder regionsrådsmedlem Henrik Fjeldgaaard åbningstalen og der musikalsk underholdning med Johanne Mohr Jazzduo. Ved Montmartre-markedet arbejder mange af kunstnerne ved deres staffelier under åben himmel og gæsterne har mulighed for at vinde flotte præmierer i det store kunstlotteri.

Åbne Atelierdøre opfordrer til, at man støtter op om arrangementer ved at købe lodder til lotteriet, hvor forskellige kunstnere bidrager med kunstværker.

Både lørdag og søndag inviterer kunstnerne indenfor i deres atelierer.