ADHD-café hos Selvhjælp Silkeborg

SILKEBORG Fra onsdag den 6. september arrangerer Selvhjælp Silkeborg ADHD Café for unge voksne, voksne og pårørende hver den første onsdag i måneden i Selvhjælp Silkeborgs lokaler.

Her kan unge og voksne med ADHD møde andre med de samme udfordringer som dem selv. Der er ingen tilmelding - man kan bare møde frem. Der er gratis kaffe og te m.m.

Selvhjælp Silkeborg har lokaler på Estrupsgade 4, 1. sal - med indgang gennem porten i Skolegade.