Museum Jorn har en meget stor samling af værker af Per Kirkeby. Søndag fortæller forfatteren Erik Steffensen om den store, danske kunstner.

Rundt om Kirkeby på Museum Jorn

KUNST Søndag kan man komme helt tæt på den internationalt kendte danske maler, digter og grafiker Per Kirkeby, når forfatter til bogen »At trække en streg. Per Kirkeby - liv og værk«, Erik Steffensen, holder foredrag om sit anmelderroste erindringsværk på Museum Jorn.

Gennem adgang til hidtil ikke offentliggjorte dagbøger fra kunstneren har Erik Steffensen skrevet en intim biografi om en af de største danske kunstnere nogensinde.

Han vil fortælle om Kirkebys fascinerende livsrejse med mange højdepunkter og smertepunkter. Om at væsentlige episoder i det personlige liv har haft afgørende indflydelse på kunsten.

Liv og kunst er tæt vævet sammen for Per Kirkeby, og netop den sammenkobling afdækker i Erik Steffensens biografiske værk.

Erik Steffensen er en dansk fotograf, maler og forfatter, og har været ansat som professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi siden 1998.