Indbrudstyv benyttede en stige fra huset

SILKEBORG Ved hjælp af husejerens stige lykkedes det fredag eller lørdag en ukendt gerningsmand at kravle ind af et 1. sals vindue i en villa på Frejasvej i Silkeborg.

Tyven stjal en bærbar computer og nogle smykker, oplyser politiet i Silkeborg.

Sent fredag eller natten til lørdag var der også indbrud i en villa på Søholt Alle.

Tyven brød et vindue op og stjal to bærbare computere, den ene af mærket HP, samt et Samsung fladskærms-tv.