Banen på Bjerget i Kjellerup stod under vand. Foto: Mathias Hove

Nu er sat en dato for lokalt pokalbrag

Peter A. Sørensen 

Kjellerup IF tager imod SIF på Bjerget, men Jysk Park er alternativ spillested

FODBOLD Det udsatte pokalopgør mellem Kjellerup IF og Silkeborg IF’s superligahold skal spilles på tirsdag - den 19. september klokken 16.30.

Opgøret skulle være spillet den 6. september, men opgøret blev udsat på grund af regn på banen i Kjellerup.

Nu forsøger Bjerget igen at blive klar til opgøret, men lykkes det ikke er Jysk Park i Silkeborg påsat som alternativ spilletsted. Det er et krav fra DBU, at der er et alternativ, hvis banen i Kjellerup ikke er klar på dagen.

Kampens dommer bliver i øvrigt igen Mads-Kristoffer Kristoffersen, som også skulle have dømt opgøret i sidste uge.