Kærligheden og parforholdet i Adventistkirken

SILKEBORG »Hvorfor bakser vi sådan med kærligheden i parforholdet?« Det er et af mange spørgsmål, der forsøges at give svar på i Adventistkirken på Gødvadhøjen i Silkeborg lørdag den 16. september.

Her deltager psykolog Linda Oline Schou, der er uddannet fra Aarhus Universitet med speciale i parterapi. Hun har gennem sit arbejde som praktiserende psykolog fået stor erfaring, indsigt, viden og værktøjer, som hun denne dag vil dele med tilhørerne. Udover parterapi arbejder Linda også med individuel terapi med børn, unge og voksne, familiesamtaler, forældrerådgivning, og tager sig også af problemer som stress, ensomhed, angst, og depressioner. Der er gratis adgang, og alle er velkomne.