Ellen Munk, Silkeborg udstiller en række af sine blomster- og landskabs-billeder i Them Sognehus i september.

Silkeborgkunstner udstiller i Them Sognehus

KUNST I september måned er der mulighed for at opleve værker af kunstneren Ellen Munk fra Silkeborg i Them Sognehus.

Hun er til dagligt tilknyttet kunstnergruppen Værksted 12 på Toldbodgade i Silkeborg.

Ellen Munk har malet gennem mange år. Tidligere var det som en fritidsinteresse ved siden af jobbet som gymnasielærer, men i dag maler hun på fuld tid.

Hun henter inspirationen til sine billeder i naturen, såvel blomsterne og de mange landskaber, der dukker op på hendes ture rundt om i egnen.

- Min farveholdning er for det meste let og lys, og ofte er billederne pastose, hvilket betyder, at jeg bruger malingen direkte fra tuben uden at blande den op. Det giver nogle gode effekter og billeder med stoflighed. På den baggrund bruger jeg tit den teknik, fortæller Ellen Munk.

Billederne kan ses i forbindelse med arrangementer i Them Sognehus.