Politiet uddelte bøder i nattelivet

SILKEBORG I løbet af natten til fredag havde politiet et par gange bødeblokken fremme. Klokken 00.35 traf en patrulje på en 18-årig mand fra Kolding. Han stod midt på Nygade og kastede op. Det blev han skrevet for. En time senere var det en 26-årig silkeborgensisk kvinde, som i Møllegade overtrådte ordensbekendtgørelsen. I svær spirituspåvirket tilstand kunne hun ikke tage vare på sig selv. Det var nødvendigt at få noget familie til at hente hende.

Også hun fik en bøde.