Færdselsuheld i Resenbro-krydset

RESENBRO Søndag omkring kl. 14.57 kørte to bilister sammen i Resenbro-krydset. En 56-årig mand kom kørende i ad Østre Ringvej i sydgående retning, mens en 62-årig mand kom kørende ad Aarhusvej i østgående retning. Begge bilister mener, at de havde grønt lys. Ifølge politiet var der stor materiel skade på bilerne, men ingen personskade. Politiet har endnu ikke kunne afgøre, hvem af de to bilister der var skyld i uheldet.