Sammy Skytte. Foto: Martin Ballund

Sammy Skytte på landsholdet

Peter A. Sørensen 

SIF-spilleren er udtaget til U21-landsholdet

FODBOLD Silkeborg IF’s Sammy Skytte leverede en god indsats, selvom SIF’erne tabte med 4-0 i Parken til FC København, og det bliver han nu belønnet for.

For Skytt er udtaget til U21-landsholdet, der også tæller en anden SIF’er, Robert Skov.

- Eneste nye i truppen er derfor Sammy Skytte, der har gjort det godt for Silkeborg. Han er dog ikke er udtaget som en direkte erstatning for skadede Mads ’Mini’ Pedersen, da jeg forventer, at vi kan løse den problematik inden for de muligheder, der allerede er i truppen, forklarer Niels Frederiksen.

Danmark møder Georgien i Aalborg den 6. oktober, og fire dage gælder det opgøret mod Finland på udebane.

- Jeg synes, at holdet gjorde det rigtig fint, da vi senest var samlet og mødte Færøerne og Litauen. Spillerne har sidenhen også præsteret godt i deres klubber, og derfor har jeg også helt naturligt givet genvalg til alle udover en skadet »Mini«, lyder det fra Niels Frederiksen.