Overvågningsbillede fra Elgigangen på Nørrevænget i Silkeborg.

Politiet efterlyser tyv i Elgiganten

Jesper Rosenquist 

Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør billede af tyv i Elgiganten i Silkeborg

SILKEBORG Midt- og Vestjyllands Politi har valgt at offentliggøre et billede af en ung mand, der 30. maj stjal to Bluetooth-højttalere i Elgiganten på Nørrevænget i Silkeborg.

Personalet havde opdaget, at der lå to tomme emballager til højttalerne, og ved gennemsyn af forretningens overvågning blev det afsløret, at en ung mand tog højttalerne ud af emballagen og gemte dem i tøjet, hvorefter han forlod forretningen uden at betale.

Hvis man genkender manden på billedet, modtager Midt- og Vestjyllands gerne din henvendelse på telefon 114.