Happy couple romantically kissing at warm summer evening

Bedre parforhold i Voel

VOEL Det handler om parforhold og om at bevare gnisten i parforholdet, når der er foredrag i sfo’en på Voel Skole tirsdag aften den 3. oktober.

Oplægsholder er Ole Rabjerg, som er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet.

Han har siden 2001 arbejdet med terapi med enkeltpersoner og par.

Ole Rabjerg brænder for, at parforhold må blive styrket, og at parrene opdager glæden og mulighederne i at være i et parforhold.

Det er gruppen Plan A, der arrangerer foredraget.

Plan A er en gruppe af privatpersoner, der gerne vil udfordre hinanden og andre til at forbedre kommunikationen og kulturen i familie, parforhold og andre relationer.