Foto: Colourbox

Gloria i kirken

MUSIK Søndag eftermiddag kan man høre Vivaldis »Gloria« med Højbjergkoret i Sejs-Svejbæk Kirke.

Værket bliver fremført sammen med to solister og et ensemble bestående af to violiner, bratsch, cello, kontrabas og cembalo med Severin Korsgaard som dirigent.

Vivaldis »Gloria« er et meget festligt og smukt stykke musik fra barokken, som er elsket over hele verden. Det er en messe med korsatser, arier og duetter.

Højbjergkoret består af 28 sangere, og koret fejrer i år sit 70 års jubilæum.