Musik med rødder

MUSIK Trioen Jensen og Bugge plus Høirup underholder søndag eftermiddag i foyeren i Jysk Musikteater.

Mette Kathrine Jensen Stærk, Kristian Bugge og Morten Alfred Høirup dyrker den danske traditionelle folkemusik og få har som dem besøgt så mange af de små øer og andre egne af Danmark, hvor folkemusikken stadig overleveres fra generation til generation. Det har gjort trioen til specialister i mange af de forskellige musikalske dialekter, der findes indenfor den danske folkemusik.