Politiet frigiver navn på trafikdræbt i Gjern

GJERN Politiet frigiver nu navnet på den 83-årige mand, der lørdag eftermiddag mistede livet ved en trafikulykke i krydset Sørkelvej/Svostrupvej.

Det drejer sig om Niels Martin Holst Jørgensen, der var passager i den bil, som en 55-årig spirituspåvirket mand påkørte.

Den 55-årige mand blev efterfølgende anholdt og i et grundlovsforhør varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker dødsulykken.