Samtale om inspirationen fra vilde monster-vejr

SILKEBORG Klima, natur og vejr i Mary Shelleys »Frankenstein« er temaet for et foredrag på Orange Scene på Silkeborg Bibliotek med Katrine Sivesgaard onsdag 4. oktober.

Da Mary Shelley fik ideen til sin roman »Frankenstein« i sommeren 1816, var hun stærkt påvirket af vejret, som netop det år var usædvanligt koldt, vådt og stormfuldt.

Det voldsomme vejr skyldtes et enormt vulkanudbrud i Indonesien på den anden side af jorden, som udløste en global klimakatastrofe.

Via en række nedslag og oplæsninger giver Katrine Sivesgaard et indblik i denne klimakatastrofes indflydelse på både tilblivelsen og udformningen af Shelleys »Frankenstein«.