Villads i Silkeborg

TEATER Søndag eftermiddag er der teater for børn i Jysk Musikteater med forestillingen »Villads fra Valby«.

Villads er en helt almindelig dreng, der gerne vil være en sød dreng, som alle godt kan lide. Han kan ikke finde på at lave ballade. Derimod er han rigtig god til at få gode ideer.

Ideer som voksne nok ikke synes er så gode. Det kan ret tit give en del ballade.

Forestillingen bygger på Anne Sofie Hammers populære børnebog.