45-årig mands dankort blev misbrugt

SILKEBORG Efter at have ladt sin tegnebog ude af opsyn blev en 45-årig mands dankort-oplysninger misbrug til køb på internettet.

Fredag 29. september var manden mellem klokken 11 og 12.30 i Medborgerhuset i Silkeborg.

Her lod han sin tegnebog ligge i jakken, som han hængte i garderoben. Senere på dagen blev dankort-oplysningerne brugt i forbindelse med tre handler på internettet.

Uden mandens vidende blev der købt tøj og billetter via Ticketmaster til et samlet beløb af cirka 3500 kroner, oplyser politiet i Silkeborg.

Tyven kan have fotograferet dankortet og lagt det tilbage i tegnebogen for derefter at gå på indkøb på internettet.