Foto: Jakob Stigsen Andersen

Brandfolk rykkede ud men det brændte ikke

SILKEBORG Onsdag aften klokken 22.13 gik brandmeldesystemet i Jyske Bank på Vestergade 28 i gang.

Brandvæsenet rykkede ud og konstaterede, at det ikke brændte. Alarmen var blevet udløst, fordi der var opstået et trykfald i sprinklersystemet, oplyser indsatsleder Lasse Magnusen.

Torsdag morgen gjaldt det klokken 07.45 en brandalarm fra JN Data på Frichsvej 12.

Her var der heller ikke tale om brand. En tekniker var i færd med at varme nogle gummikabler op. I den proces blev der udløst varme i nærheden af en varmesensor, som så blev aktiveret, fortæller indsatslederen.