Foredrag om kundalini

SILKEBORG Der bliver mulighed for at høre om den særlige energiform kundalini, når foreningen Livsenergi tirsdag den 10. oktober får besøg af Lotte Søs Farran-Lee.

Hun fortæller, at hun i mere end 13 år har levet med en aktiv kundalini, og i foredraget vil hun fortælle om, hvad det indebærer. Hun betegner det som både en kæmpe gave og en kæmpe udfordring.

Foredraget holdes i Medborgerhuset på Bindslevs Plads 5 i Silkeborg.