Forpremiere i Bio

FILM Onsdag 11. oktober er der forpremiere på filmen »Mens vi lever« i Bio Silkeborg, hvor biografgængerne får mulighed for at møde nogle af skuespillerne.

Filmen handler om Kristian, som er nyforelsket og klar til at starte sit liv sammen med Anne. En dag banker det på døren, og udenfor står Tommy. Kristian har ikke set Tommy i årevis og pludselig konfronteres han med en fortid, som han har gjort alt for at glemme.

I rollerne ses nye talenter sammen med Nicolas Bro og Charlotte Munck.