Indbrud i butikker i Silkeborg

SILKEBORG På et tidspunkt mellem lukketid mandag og tirsdag morgen var der indbrud i to butikker på Sensommervej i Silkeborg.

Gerningsmændene brød facadedøren til en hudplejeklinik op og rodede efter værdier i lokalerne.

Umiddelbart stjal de ikke hudplejeprodukter, men en Acer bærbar computer og lidt veksel-penge.

I samme tidsrum var der også indbrud i en frisørsalon, hvor både en yderdør og indvendige døre blev brudt op. Salonen blev gennemrodet og gerningsmændene væltede en del sager ned på gulvet.

De stjal lidt byttepenge, oplyser politiet i Silkeborg.