Sissel fylder den store operasal med sine smukke juletoner, så mon ikke julefreden langsomt sænker sig på Holmen.

Sissels jul i Operahuset

Endnu en juletur til København 11.-12. december med koncert i Operahuset, ophold og middag på det komfortable Copenhagen Island Hotel samt rundvisning i smukke gamle Dragør

At opleve Sissel Kyrkjebø synge julen ind i det fantastiske Operahus på Holmen er stort.

Når hendes smukke klang får lov til at fylde hele den store sal, hensættes man uvilkårligt til en helt anden verden.

Vi har allerede solgt mange pladser på vores todagsture til København, men har nu været så heldige at kunne lave en tur mere - stadig med billetter af bedste kategori til julekoncerten.

Sørens Rejser er teknisk arrangør når vi mandag morgen samler deltagere op i Silkeborg, Ikast og Herning.

I Middelfart kører vi ind og får os en dejlig brunch med lidt af hvert, hvorefter vi fortsætter over Storebæltsbroen til København.

Ophold med udsigt
Først på eftermiddagen når vi frem til Københavns havn og det moderne hotelkompleks, der ligger på en kunstig ø. Broen, der forbinder Copenhagen Island Hotel med resten af havnen, er inspireret af den charmerende gamle Ponte Vecchio i Firenze og designet af Kim Utzon Arkitekter.

Indenfor venter der os et topmoderne hotelophold med de luksusfaciliteter, som vi med rette kan forvente af et hotel opført i 2006. Næsten uanset hvor på hotellet man opholder sig, er der en imponerende udsigt over vandet og de mange rekreative tilbud. Nogle timer er til fri rådighed, inden vi klokken 16.30 køres til Operahuset, hvor forestillingen begynder klokken 17.30.

Sissel turnerer med et stjernespækket hold af musikere og sangere fra USA, England og Norge. Sammen vil de byde på en koncert, som spænder fra klassiske julesange til soul- og gospel-perler, sange, som får julestemningen til at sænke sig over publikum

Når koncerten er slut køres vi tilbage til hotellet, hvor der serveres en lækker trerettersmenu for os i hotellets restaurant »The Harbour«.

Historiske Dragør
Tirsdag efter den fyldige morgenbuffet tager vi turen til det gamle Dragør.

I selskab med en lokalguide skal vi på byvandring i den gamle bydel blandt de mange velbevarede historiske bygninger.

Her finder vi et af Danmarks fineste og bedstbevarede landsbymiljøer med idylliske brostensbelagte stræder, gulmalede huse og røde teglstenstage. Vi skal blandt andet høre om sildemarkedet, kogehuse og bjergning, om landliggere, hollændere og blegning og om kutteren Elisabeth, der blev brugt til at fragte jøder til Sverige under Anden Verdenskrig.

Man kan ikke leve udelukkende af oplevelser, så på et tidspunkt går vi til Dragørfortet, hvor vi får serveret en dejlig frokostplatte.

Herefter går turen mod Jylland og hjembyerne.

Vi forventer at være retur mellem klokken 17.30 og 18.30.

Inkluderet i prisen
Prisen for denne tur er for avisens abonneter 2895 kroner per person i dobbeltværelse.

Ikke abonnenter betaler tilsvarende 2995 kroner. Eneværelsestillæg på 575 kroner.

I prisen er inkluderet:

Buskørsel

Brunch i Middelfart

Ophold på Copenhagen Island Hotel

Treretters-middag på Copenhagen Island Hotel

Billet til Sissels Julekoncert i Operahuset (kategori A)

Transfer hotel-Operahus t/r

Morgenbuffet

Sightseeing i Dragør med lokalguide

Frokostplatte i Dragør

i Silkeborg på laeserklub@mja.dk eller på telefon 87 22 84 69.

Bestemt plads i bussen kan reserveres for 100 kroner.