Andreas Knappe har skrevet under på en NFL-kontrakt. Foto: Ritzau Foto

Officielt: Silkeborg-dreng på kontrakt i NFL

Mathias Hove Andersen 

Washington Redskins bekræfter, at 26-årige Andreas Knappe fra Silkeborg er ny mand i klubben

NFL Andreas Knappe fra Silkeborg har mandag aften skrevet under på en kontrakt med Washington Redskins. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Andreas Knappe, der blev siet fra hos Atlanta Falcons inden denne sæson, bliver en del af det såkaldte »practice squad« hos Washington Redskins, og det danske onlinemedie Gul Klud, der følger udviklingen i amerikansk fodbold tæt, oplyser, at silkeborgenseren kan se frem til en ugeløn på ca. 45.000 kroner.

Washington Redskins oplyser, at Andreas Knappe får trøje nummer 67.