Bilister kørte ulovligt

SILKEBORG Politiet snuppede mandag et par bilister, som kørte ulovligt i bil.

Klokken 11.26 kontrollerede en patrulje en 36-årig mand, der kørte i bil på Jævndalvej i Them. Han blev sigtet og anholdt for narkokørsel, fordi han havde hash i blodet.

Klokken 13.47 blev en 42-årig mand fra Kjellerup taget i at køre bil, selv om han ikke havde førerret. Det skete ved en kontrol på Viborgvej i Silkeborg.