Foto: Jakob Stigsen Andersen

Et trin op: Lars Larsen hædret med endnu en royal orden

Søren Nielsen 

Dynekøbmanden fra Sejs-Svejbæk har endnu engang fået tildelt en royal orden

SEJS-SVEJBÆK Den lokale dynekøbmand Lars Larsen har fået tildelt ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. Det oplyser Kongehuset.

Dermed rykker Lars Larsen en tak op på den royale ordens-rangstige.

Tilbage i 2010 fik han nemlig tildelt den »almindelige« Dannebrogorden. Men udnævnelsen med ridderkorset af 1. grad er et trin op for den driftige købmand.

Der er tre klasser inden for Dannebrogordenen. Med en udnævelse af ridderkorset af 1. grad befinder man sig i 3. klasse, hvilket er det nederste niveau.

Lars Larsen og Jysk-koncernen kan i øvrigt også benytte retten til at kalde sig »Kgl. hofleverandør«.

Det er en rettighed, som Lars Larsen og Jysk tidligere har udtrykt stor glæde ved, fordi det i en salgsmæssig sammenhæng kan give fordele rundt omkring i verden.