Ked’li er Poul Bock, Bjarne Møller, Orla Madsen, Ove Hermansen og Keld Johnsen.

Hygge og musik med Ked’li i Sejs-Svejbæk

SEJS-SVEJBæK Musik- og Kultur- afdelingen i Sejs-Svejbæk IF indbyder fredag den 3. november alle til musik og hygge i Multihuset.

Der indledes med fællesspisning i cafeen, og herefter er der koncert i Den Store Sal med Silkeborg-bandet »Ked’li«.

Måske håret er gråt, men tag ikke fejl af de herrers unge sind, lyder det i præsentationen af bandet.

Repertoiret er perler fra swing/jazz’ens sangskat - Ked’li bliver det aldrig.

Af hensyn til maden er tilmelding nødvendig senest mandag den 30. oktober. Man er også velkommen kun til koncerten.