Veronica Mortensen og Peter Vuust kan torsdag 2. november opleves sammen med Henrik Gunde i Them.

Jazz i topklasse i Them

MUSIK Der er dansk jazz i absolut topklasse i Them torsdag 2. november, når der er koncert med bassisten Peter Vuust, jazzpianisten med Henrik Gunde og sangerinden Veronica Mortensen.

Peter Vuust er et kendt navn på den danske jazzscene. Som bassist har han samarbejdet med både danske og internationale jazzstjerner, og han bliver fremhævet for sine melodiøse kompositioner, hvor de nordiske rødder kan høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition.

Ud over at være en talentfuld jazzmusiker er Peter Vuust også en internationalt anerkendt hjerneforsker.

Veronica Mortensen er en af Danmarks førende jazzsangerinder. I 2013 udgav Peter Vuust »September Songs« i samarbejde med Veronica Mortensen.

Cd’en blev nomineret til Årets Danske Vokaljazzudgivelse ved Danish Music Awards i 2014.

Det er Kulturstafetten, der står bag koncerten i Toftebjerg-Them Bibliotek og Medborgerhus.