Marie Frank giver kommer til Kragelund den 2. november. Foto: Martin Ballund

Marie Frank i Kragelund Forsamlingshus

Krabasken står bag koncert med den danske singer-sngwriter

KRAGELUND Amatørteaterforeningen Krabasken i Kragelund fortsætter succesen som koncertarrangør og byder torsdag den 2. november på en koncert med Marie Frank Duo.

Det foregår i Kragelund Forsamlingshus, hvor der vil være dækket op til hyggelig café-stemning og mulighed for at købe øl, vin, vand og snacks.

Marie Franks live-optræden er båret af nærvær og ægthed, og hendes koncert byder på en god blanding af træfsikre hist som blandt andre »Symptom Of My Time«, »Under The Water« og »Whoops Wrong Daisy«.

Krabasken har tidligere arrangeret koncerter med Christian Alvad, Kristian Lilholt Band og Peter Viskinde med band og prøver nu for første gang med en kvindelig troubadour.