Tog mellem Ry og Silkeborg erstattes af busser

Tog til Silkeborg vil også mandag blive erstattet af busser

RY Spærringen af jernbanen i Ry vil stå længere på end først forudset.

Ifølge planen skulle den være ophævet, så togene kunne køre mellem Ry og Silkeborg igen mandag morgen, men det bliver i stedet først mandag middag.

Sporspærringen skyldes arbejde med at forny jernbaneoverskæringen på Skanderborgvej i Ry.

Arbejdet betyder også, at vejen er spærret for biltrafik frem til mandag aften klokken 18. Det har dog hele tiden været planlagt, at vejen først skulle åbne her.

Der er indsat togbusser, som erstatning for de aflyste tog mellem Ry og Silkeborg, og de kører også mandag formiddag.