Et Arriva-tog havde problemer mandag morgen. Foto: PR

Morgentog til og fra Laven aflyst

Kim Stoltenberg Hansen 

Toget mellem Laven, Silkeborg og Herning kom ikke af sted mandag morgen

TRAFIK Et af Arrivas tog gad ikke rigtig ud af sengen mandag morgen. Der var materielle problemer med toget, der skulle fra Herning mod Laven med afgang 6.06, så den tur blev aflyst. Det samme gælder for returafgangen, der skulle have været med det samme togsæt fra Laven mod Herning 7.07

Arriva skriver på deres hjemmeside, at de beklager de gener, dette kan medføre - og de har ikke nogen tidshorisont for, hvornår alt er tilbage til det normale.