Foto: Colourbox

Politiet standsede flere bilister i Silkeborg

SILKEBORG Fredag aften kort før klokken 21 kontrollerede politiet en 23-årig mand, der kørte i bil i Lindeparken i Silkeborg.

I bilen fandt politiet halvandet gram hash, som bilisten blev sigtet for at have.

Lørdag nat klokken 01 var den gal på Århusvej, hvor en 27-årig mand fra Aarhus-egnen kørte i en udlejningsbil.

I bilen havde han knap fire gram hash og tre gram skunk.

Lørdag eftermiddag blev en 41-årig kvinde fra Bording sigtet for at køre bil, selv om hendes førerret er inddraget. Det skete, da kvinden klokken 15.26 blev kontrolleret på Vestre Ringvej.

Klokken 19.41 stoppede patruljen en 20-årig mand fra Herning, der kørte i bil, selv om han har et kørselsforbud. Ved hans side sad bilens 21-årige ejer, som blev sigtet for at overlade sin bil til en, der ikke må køre. Bilejeren blev ved samme lejlighed fundet i besiddelse af 10 gram hash, som han også blev sigtet for.

10 minutter senere standede politiet en 60-årig mand, der kørte i bil på Nordre Højmarksvej. Heller ikke han måtte køre bil, og derfor blev han også sigtet for lovovertrædelsen, oplyser politiet i Silkeborg.