Foto: Colourbox

Unge mistænkes for at skyde hul i busskur

SILKEBORG Lige omkring døgnskiftet fra lørdag til søndag blev fire unge mænd set ved et busskur på Eidervej over for Sønderborgvej 2 i Silkeborg.

Da de unge forlod skuret, var der tre små huller i glasruderne, og derfor mistænkes de unge for at have skudt hul i ruderne med et luftgevær eller en luftpistol.