Peter Bredsdorff har fundet sin nye keeper. Foto: Jakob Stigsen Andersen

BSV henter målmand i Frankrig

Michael Helligsø 

34-årige Aljosa Rezar bliver substitut for Sebastian Frandsen i resten af sæsonen

HåNDBOLD Som Midtjyllands Avis i fredags kunne fortælle, har den slovenske målmand Aljosa Rezar været et varmt navn i Bjerringbro-Silkeborg, og tirsdag blev det så officielt, at han skifter til klubben.

Ifølge Hballtransfers.com er det tirsdag nemlig blevet en realitet, at den 34-årige slovenske keeper forlader franske Nimes til fordel for BSV, hvor han har fået en kontrakt, der i første omgang gælder for resten af året.

Dermed har BSV fundet afløseren for Sebastian Frandsen, der er ude det meste af sæsonen. Det betyder, at førstekeeper Søren Rasmussen får øget konkurrence og tiltrængt aflastning i målet.

Aljosa Rezar har fortid i den slovenske topklub RK Celje og har siden spillet for tyske Gummersbach samt Istres og Tremblay i Frankrig.

Læs mere om skiftet i onsdagens udgave af Midtjyllands Avis.