Allehelgensdag markeres i Alderslyst

SILKEBORG Søndag den 5. november er allehelgensdag, og i Alderslyst Kirke markeres det med gudstjenester både formiddag og eftermiddag.

Både ved højmessen om formiddagen og ved en musikgudstjeneste om eftermiddagen vil kirken forsøge at give et særligt rum til den sorg og det savn, som kan fylde os på så forskellige måder.

I Alderslyst læser man ikke, som i så mange andre kirker, navnene på de døde fra sognet, men i en kort stilhed kan hver enkelt mindes de mennesker, de har mistet.