Fini Lynderup etablerede for tre år siden Kafferisteriet på Nygade 27. I sommer fik han et tilbud om at flytte ind hos Deluxe Living på Nygade 10. Et tilbud han tog imod. - Men så fik Camilla fra Deluxe Living mulighed for at flytte over på den anden side af gaden, og så fik jeg hele lejemålet til rådighed. Så da Rasmus dukkede op med ideen om at kombinere kaffe og plader, var det helt perfekt, siger Fini Lynderup, Kafferisteriets Tapasbar på Nygade 10.

Kaffe og Sort Vinyl

Tekst: Peter Bruvik-Hansen 

I forbindelse med Kafferisteriets Tapsbar flytning til Nygade 10, har indehaver Fini Lynderup indledt samarbejde med Rasmus Nielsen, der har etableret LP shop-i-shop i tapasbaren

SILKEBORG 40-årige Rasmus Nielsen husker stadig den første LP han købte.

Det var KLF - The White Room, der udkom i 1991. Et tidspunkt, hvor CD’en allerede var på vej til at overhale LP-pladen som det foretrukne musikmedie. Ikke kun i Danmark med i hele Verden.

Siden er udviklingen som bekendt ikke gået CD’ens vej og diverse streamingtjenester har for længst har overhalet compact-discen, der næsten er lagt i graven. Og det samme har LP’en i øvrigt. Salget af de sorte vinylplader er således større end salget af CD’ere, og LP’en har været et comeback, der ikke var mange, der havde regnet med.

Tilbage til LP’en
Heller ikke Rasmus Nielsen, indehaver af firmaet Sort Vinyl, der har etableret en shop-i-shop hos Kafferisteriets Tapasbar på Nygade.

Her sælger han primært brugte LP’er og Maxi singler, men forventer - trods den musikalske revival for LP’en - ikke, at det er noget, han kommer til at spinde guld på.

- Jeg har mit faste arbejde ved siden af. Det er hyggeligt og noget, der skal prøves, siger Rasmus Nielsen.

I Kafferisteriets Tapasbar har han indrettet sig med reoler og kasser, hvor man kan kaste sig over et større musikalsk udvalg.