Det var på denne strækning på Århusvej, at en 41-årig kvinde fra Gjern blev udsat for, at der blev trillet store kampesten mod hendes bil. Nu har en mand også anmeldt, at han var udsat for det samme. Politiet vil gerne høre fra vidner. Foto: Brian Holst

Politiet har fået noget at arbejde videre med i sag om stenkast

SILKEBORG Politiet i Silkeborg er blevet kontaktet af endnu en trafikant, som fredag ved 13-tiden bemærkede stenkast på Århusbakken.

Dermed har foreløbig tre vidner henvendt sig i sagen. En bilist, der ikke blev ramt, bemærkede, at en fodgænger fjernede en sten fra vognbanen, fortæller politiet i Silkeborg.

Henvendelserne fra vidnerne har givet politiet noget at arbejde videre med, fortæller politikommissær Bent Riber Nielsen.