Gustaf Nilsson. Foto: Martin Ballund

Endnu en SIF’er på U21-landshold

Peter A. Sørensen 

FODBOLD Silkeborg IF har to spillere på det danske U21-landshold i form af Sammy Skytte og Robert Skov, og nu kan klubben også bryste sig af at have en svensk U21-landshold.

Det er Brøndby-lejesvenden Gustaf Nilsson, der er blevet udtaget til det svenske U21-landshold, der 10. november møder Ungarn.

Gustaf Nilsson har tidligere spillet to kampe på træner Roland Nilssons U21-landshold.

Sveriges U21-landshold spiller ligesom Danmark i øjeblikket for at komme med til EM-slutrunden i Italien og San Marino til juni næste år. Sverige er efter tre kampe placeret på andenpladsen i gruppe 6 med syv point, ét færre end førerholdet Belgien, der har spillet én kamp mere end svenskerne. Ungarn er nummer fire med fire point, men har kun spillet to kampe.