»By i mørke/Move for life« i Silkeborg på lørdag. Foto: Austin Neill

Mørk by i bevægelse

Silkeborg er med til at løfte kulturårets sidste fuldmånebegivenhed på lørdag med 2017-eventet »By i mørke/Move for life«.

Startskuddet bliver en stor fuldmåneparade, der kommer til at sno sig gennem byens gader. Pirater, høje blå væsner, en japansk lysdrage, spejdere, klovne, dykkere og lysende cykler er bare nogle af de elementer, der til sammen danner et bevægende optog igennem Silkeborgs mørklagte midtby. Fuldmåneparaden ender ved Torvet, hvor gøglere med ildshows, sportsudøvere, musikere, bålfade og duften af mad vil sætte stemningen og afsættet for en række aktiviteter og events i Silkeborg midtby resten af aftenen.

»By i mørke« falder sammen med DGIs kulturbybidrag »Move for life«, hvor en lang række idrætsforeninger byder på en lang række lysende og bevægende aktiviteter rundt om i byen.